Efter en lang rejse 28 timer er vi endelig kommet til Myoko.
Et stykke af vejen tog vi Shinkansentoget, som kan køre 300 km/t. det sidste stykke
ad vejen, var det med bumletog. Man kunne se sneen vokse sig til snemurer da
toget bumlede der ud af. Og da vi kom til hotellet var sneen ca. 3m høj. Fra
hotellet kan man se vulkanen Myoko San, som vi skal køre pudder på. Vulkanen er
aktiv så man kan se en lille røg søjle stige til vejrs. Vi gik en tur op i byen
og fik en god japansk menu og pandekage med det hele.
 |
Shinkansen
|
 |
| Myoko-san. Bemærk røgen fra krateret. |
Vi stod tidligt op og fik morgenmad i restauranten ovenpå.
Bagefter tog vi skiene på nakken og vandrede op til liften. Liften tog os videre
med op hvor pisterne og det gode pudder var. Vi startede ud med at køre roligt
ned til stolen fordi det var første gang i langtid at jeg var ude på ski og
skiene var nye for mig. Vi tog stolen op. Far sagde vi skulle prøve skiene i
det, de er blevet lavet til: nemlig offpist. Vi kørte hen til kanten. Her så
det godt ud sagde far og tog fart ned i pudderet. Jeg kørte også derned og det
var mega fedt at drøne igennem blødt puddersne. Da vi var nede kørte vi ud af
en travers, hvor vi mødte en skipatrulje, som kørte og legede i snemængderne.
Vi rullede videre og kom til en tunnel. Far gik ned i den for at kigge om vi
kunne komme i gennem. I mens mødte jeg to dansker Søren og Marie. Far kom op og
sagde at vi skulle kravle op. Det kan ikke anbefales, for det er noget der
giver syre i benene.Vi aftalte at vi skulle mødes med Søren og Marie til frokost
kl. 12:30. Vi nåede at køre en masse god offpist inden.
 |
| Asbjørn i puddersne. |
Vi spiste vores mad og ventede på Søren og Marie. Da vi
havde spist færdig kørte vi en tur sammen ud i offpisten. Far, Marie og Søren
havde kørt lidt længere ned da, min ski røg af og jeg kørte på en ski, med det
forkerte ben. Og så styrtede jeg og min anden ski fløj af og susede ned mod far
og Søren. Far prøvede at blokere den, men i stedet snittede den hans ben og
fløj ud over en pillow og ned til Marie. Min anden ski lå over mig. Så jeg
måtte tage min ski i den ene hånd og stavene i den anden og kælke på røven ned.
Søren og Marie skal hjem til Danmark, så vi fik sagt farvel og de kørte. Jeg
tog skiene på og vi kørte ned til liften. Vi kørte lidt mere offpist. Det
bliver en god tur.
 |
| Tilbage mod hotellet med trætte ben. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar