Sekionsen

Nu er det ved at være slut på eventyret. På mandag rejser vi. I dag var vi i Sekionsen, for at køre det nye pudder som har væltet ned hele natten. Drop efter drop, puddersving efter puddersving hamrede jeg ned gennem Sekionsens vilde terræn. Topliften åbnede og vi fik nogle nye fede tracks i det løse sne. Mange væltede rundt og andre kørte porte men vi hyggede i pudderen. Benene ”sang” frokost og der fik vi hund med bambus. En lille pandekage til sidst med æblegrød på. Ud i offpisten igen. Der blev hurtigt sporet og vi kørte af en travers over på den anden side. Der fik vi et fedt run ned og med masser pudder. De fire andre Lars Anton, Anders, Anders og Kasper tog 20 min hjem før os. Far fik de sidste billeder i hus til sin artikel. Og jeg fik en fed dag i Sekionsen sammen med ham. 

Drop efter drop.

Der er en god snebase i byen:)

Snorkel kan være nødvendig, når der er nysne.

Nysne.

Vi startede dagen med en kæmpe portion morgenmad. Da vi gik op ad vejen,  lå der 25cm nyfalden puddersne. Oppe på bjerget lå der ca. 10cm mere end nede i byen. På vej i stoleliften, kunne vi se at alle tidligere spor var dækket.

Pudderet fløj om ørene da vi kørte de første 5 sving. Det forsatte med drops og fede linjer mellem træerne. Til frokost mødte far og jeg Atsushi som min far har mødt sidste år og for 3 år siden. Atsushi er bjergguide om vinteren og om sommeren har han en surfskole i USA. Respekt!

Efter frokost kørte far og jeg nogle fede runs ned gennem træer og buske. Det var en super dag med masser af løs, lækker pudder.

Asbjørn giver gas

...mere gas

Min far dropper.

Masser af puddersne.

Første dag.

Efter en lang rejse 28 timer er vi endelig kommet til Myoko. Et stykke af vejen tog vi Shinkansentoget, som kan køre 300 km/t. det sidste stykke ad vejen, var det med bumletog. Man kunne se sneen vokse sig til snemurer da toget bumlede der ud af. Og da vi kom til hotellet var sneen ca. 3m høj. Fra hotellet kan man se vulkanen Myoko San, som vi skal køre pudder på. Vulkanen er aktiv så man kan se en lille røg søjle stige til vejrs. Vi gik en tur op i byen og fik en god japansk menu og pandekage med det hele.

Shinkansen

Myoko-san. Bemærk røgen fra krateret.

Vi stod tidligt op og fik morgenmad i restauranten ovenpå. Bagefter tog vi skiene på nakken og vandrede op til liften. Liften tog os videre med op hvor pisterne og det gode pudder var. Vi startede ud med at køre roligt ned til stolen fordi det var første gang i langtid at jeg var ude på ski og skiene var nye for mig. Vi tog stolen op. Far sagde vi skulle prøve skiene i det, de er blevet lavet til: nemlig offpist. Vi kørte hen til kanten. Her så det godt ud sagde far og tog fart ned i pudderet. Jeg kørte også derned og det var mega fedt at drøne igennem blødt puddersne. Da vi var nede kørte vi ud af en travers, hvor vi mødte en skipatrulje, som kørte og legede i snemængderne. Vi rullede videre og kom til en tunnel. Far gik ned i den for at kigge om vi kunne komme i gennem. I mens mødte jeg to dansker Søren og Marie. Far kom op og sagde at vi skulle kravle op. Det kan ikke anbefales, for det er noget der giver syre i benene.Vi aftalte at vi skulle mødes med Søren og Marie til frokost kl. 12:30. Vi nåede at køre en masse god offpist inden.

Asbjørn i puddersne.

Vi spiste vores mad og ventede på Søren og Marie. Da vi havde spist færdig kørte vi en tur sammen ud i offpisten. Far, Marie og Søren havde kørt lidt længere ned da, min ski røg af og jeg kørte på en ski, med det forkerte ben. Og så styrtede jeg og min anden ski fløj af og susede ned mod far og Søren. Far prøvede at blokere den, men i stedet snittede den hans ben og fløj ud over en pillow og ned til Marie. Min anden ski lå over mig. Så jeg måtte tage min ski i den ene hånd og stavene i den anden og kælke på røven ned. Søren og Marie skal hjem til Danmark, så vi fik sagt farvel og de kørte. Jeg tog skiene på og vi kørte ned til liften. Vi kørte lidt mere offpist. Det bliver en god tur.  

Tilbage mod hotellet med trætte ben.